Kære alle

Kalenderen viser tydeligt, at julen atter nærmer sig med raske skridt. Vi skriver i dag den 4. søndag i advent og der er nu mindre end en uge til juleaften. Julegaverne er da også indkøbt og juletræet er købt, sat på fod og pyntet, hvorefter Silver har pillet de kugler og julehjerter ned fra træet, som han kunne nå. Som et af billederne viser, er vores juletræ således mest pyntet fra toppen og ned til midt på træt. Men det ser nu også meget sjovt ud med en kat, som kommer rendende med et julehjerte i munden eller bruger en julekugle som bold

Silver er også en flittig gæst på klaveret, når vi spiler julesalmer, ligesom han elsker at sidde i sofaen sammen med os og se julekalender på tv. ”Ludvig og julemanden” har faktisk vist sig at være en overraskende god julekalender, og et par enkelte nostalgiske kig på Nissebanden på Grønland er det da også blevet til…

Den første weekend i december stod også i julehyggens tegn, da Niklas og jeg var på en weekendtur til Lübeck, hvor vi selvfølgelig fik både smagt og købt en del hjem af det berømte Lübecker marcipan. Desuden erfarede vi, at tyskerne er rigtig glade for juledrikke med en del spiritus i, hvilket medførte, at vi måtte vente et par timer ekstra med at køre hjem fra Lübeck om søndagen, da stort set alle de drikkevarer vi fik fat i på julemarkedet om eftermiddagen havde en del alkoholprocenter…

Sidste weekend bød på julefrokost, tangoworkshop, juletræspyntning, familiebesøg og den næsten obligatoriske gåtur til dyreskoven for at fodre dådyrene og kronhjortene med æbler, gulerødder og rugbrød. Desuden gjorde Niklas en god gerning med julehjælp i JCI regi; det er altid godt at kunne hjælpe de familier, som har det hårdt med lidt julevarer her i december.

I denne weekend har vi for alvor påbegyndt julefejringen, da Christinas mor og far, Hanne og Kjeld, havde inviteret os til ”førjul” i deres hyggelige sommerhus på Sjælland sammen med Christinas storebror Rasmus, svigerinde Anne og niecerne Freja og Emma samt vores tilsammen 2 katte og 1 hund. Dejligt at være samlet igen, og fint at kunne sprede julefejringen over flere dage.

Selve juleaften og 1. juledag tilbringer vi sammen med Hanne og Kjeld i Hjerting sammen med vores to katte, Dumbo og Silver. Den 27. december kører vi om morgenen af sted til Norge for at fortsætte julefejringen med Niklas’ familie og venner, som vi også fejrer nytårsaften med inden vi atter sætter kurs mod Danmark den 2. januar.

Det bliver dejligt med en lang juleferie efter et travlt år, der har budt på mange spændende oplevelser både privat og arbejdsmæssigt. På hjemmefronten med huset og vores ferier til Nice, Sardinien, Korsika og Norge samt vores fritidsinteresser, hvor dans fylder meget. Arbejdsmæssigt har Niklas skriftet arbejde, og er nu i Århus et par gange om ugen, mens han i det nye år skal starte en Esbjerg afdeling op for IT-firmaet Trifork. For Christinas vedkommende har det i efteråret og i december stået på omorganisering i kulturafdelingen, og efter adskillige timers oprydning og flytning rundt på næsten alle personers arbejdspladser, bliver det spændende at se hvad det nye år bringer af nye samarbejdsrelationer og opgaver.

Ligeledes bliver det spændende om der kommer sne igen i år til jul eller om regnen og blæsten fortsætter? Om ikke andet kan vi vel håbe på en hvid nytårsfejren i Norge med gode skimuligheder

Uanset om vi får tilført julestemning via sne eller ej, ønsker vi jer alle sammen en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

På gensyn i det nye år!

Kærlig hilsen

Niklas og Christina

Kære alle

Så har jeg omsider fået tid og mulighed til at skrive videre på Niklas og min rejseberetning fra Australien, nærmere bestemt Queensland.

Vi fløj fra Sydney til Brisbane den 10. november, og boede de første 3 nætter hos Patrick, en af Niklas venner fra studietiden i Brisbane. Hyggeligt for Niklas at møde sin australske ven igen, og Patricks hustru var også meget gæstfri. Desuden havde de en lille søn på 5 måneder, og to dejlige siameserkatte, så det føltes meget hjemligt. I Brisbane var vi bl.a. i Lone Pine Koala Sanctuary, hvor jeg prøvede at holde en koala samt håndfodre kænguruer og vi betragtede alle de andre mange dyr, ikke mindst den meget aktive platypus, der var svær at løsrive sig fra igen. Niklas fik selvfølgelig taget en masse billeder af alle dyrene, der var mere eller mindre fotogene

Da Niklas boede i Brisbane fra 2000-2001, havde han en god fornemmelse for hvad vi skulle se og gøre i Brisbane sammen, så nogle af aktiviteterne var gåture i den botanisk have som ligger lige ved siden af universitetet, samt gåture langs South Bank Parklands, hvor vi også havde en fælles barbeque med nogle af Niklas venner. Der er ganske mange dyr i parkerne, og især om aftenen og natten kan man være heldig at opleve de vilde dyr på nært hold. Vi fik bl.a. fodret opossums og set adskillige øgler i forskellige størrelser.

Efter Brisbane kørte vi til Noosa, som er et virkelig dejligt område med skønne strande, nationalparker og gode shopping muligheder. Vi så koalaer i træerne, da vi gik i nationalparken ud til havet og derudover er det altid skønt med en tur i regnskoven eller i bølgerne ( i hvert fald når vandet som her er over 20 grader varmt).

Fra Noosa kørte vi videre nordpå til Rainbow Beach, der har fået sit navn efter de forskellige farver sand på standens klitter. Her legede vi atter med bølgerne og desuden oplevede vi en smuk solnedgang på Carlo Sandblow. På vejen fra Noosa til Rainbow Beach kørte vi dog først forbi Great Sandy National Park, hvor jeg benyttede chancen til en ridetur i bushen og langs stranden. Ikke en billig fornøjelse, da jeg som øvet rytter skulle have en tur kun sammen med en instruktør, men det var pengene værd at galoppere af sted langs vandkanten på en kæmpelang hvid sandstrand. Desværre har jeg kun billeder af hesten, som hed Amber og jeg i skridt, da Amber var en af Equetons hurtigste heste, så instruktørens hest kunne på ingen måde følge med, og Niklas kom først ned på stranden, da vi var på vej tilbage.

Mens vi havde vores bil parkeret ved vores guesthouse i Rainbow Beach tog Niklas og jeg på en to dages guidet tur til Fraser Island, verdens største sandø. Her havde vi to fantastiske dage med Woody, vores forrygende guide, der sørgede for perfekt timing til alle øens mange smukke naturoplevelser. Det var virkeligt dejligt og forfriskende at bade i ferskvandssøerne, og vi fik set dingoer, havskildpadder og en masse fugle samt selvfølgelig en masse mere eller mindre stikkende insekter. Slanger har vi faktisk ikke set nogle af endnu, men som vores guide Woody forklarede os, så gemmer slangerne sig i 95 % af tilfældene sig for menneskene, så de fleste slanger ser os, men ønsker ikke at komme i kontakt med os, så vi ser ikke dem. Desuden er det mest slangerne på jorden, man skal være bange for, så man behøver ikke at spejde efter slangerne i træerne eller i vandet. Mht. edderkopper bor de mest giftige enten i huller ved trærødder, ( de er sorte, behårede og noget støre end en 5 krone) eller også laver de spindelvæv i hjørner, hvilket gør sig gældende for Redbacks. Edderkopperne ønsker heller ikke nærkontakt med menneskene, så medmindre man er så dum eller uheldig at komme til at genere dem, er der ikke særlig stor risiko for at blive bidt.

Toiletoplevelser i Australien kan dog af og til være en spændende oplevelse, da man aldrig helt ved om der kommer til at være edderkopper, øgler, kakkelakker eller andre store insekter til at holde en med selskab. Tilsyneladende er træer, planter og insekter såvel som nogle dyrearter væsentligt større her i Australien, hvilket betyder, at her er der en mellemting mellem fluer, hvepse og myg, der er på størrelse med en humlebi og som desværre stikker væsentligt hårdere end myg, og ligeledes har det med at forfølge deres ofre meget insisterende. Så jeg har for en stund sat min næstekærlighed til stikkende kæmpefluer på standby, og har opdaget et hidtil ubenyttet talent for at klaske fluer. Faktisk var jeg den absolut bedste til denne disciplin, da Niklas og jeg for et par dage siden var på den guidede tur sammen med 10 andre personer på Fraser Island. Meget underligt at blive betragtet som personen med den mest dræbende præcision og timing, men vi har vel alle sider af os selv, som kun sjældent dukker op til overfladen. I øvrigt kunne fluerne bare have holdt sig væk fra mig – de havde fået en advarsel…

Nå, men før jeg begynder at fortælle om alle diverse typer dyr og insekter i Australien, må jeg hellere komme tilbage til rejseberetningen (sorry, men interessen for dyr og naturen generelt er også et af mine fremherskende karaktertræk;)

Afslutningen på Niklas og min 2 dages tur på Fraser Island, blev nemlig ganske dramatisk og mindeværdig. Fraser Island er som sagt verdens største sandø, og køreforholdende er mildt sagt vanskelige med løst sand, tidevand og klipper. Adskillige busser og jeeps er derfor i årenes løb kørt fast i sandet, og når de først er det, bliver det sjældent med et heldigt udfald. Tidevandet tager hurtigt køretøjerne og efter en omgang saltvand samt tonsvis af sand, er det de færreste køretøjer, der klarer at starte igen. Stor var hele gruppens spænding derfor, da vores bus kørte totalt fast i det våde sand tæt ved strandkanten med indkommende tidevand. Med kun én skovl til at grave bussen fri var opfindsomheden stor, og der blev brugt hænder, sandaler og pinde til at grave med. Efter et par forsøg lykkedes det på et hængende hår med tidevandet og bølgerne i hælene at få bussen kørt væk til stor jubel.

Da vi kom tilbage til Rainbow Beach igen og fik hentet vores bil, gik turen efter lidt mislykket aftensmad på en cafe, der havde puttet enorme mængder af chili i min salat, videre til vores næste overnatningssted, en lille hyggelig kystby ved navn Burrum Heads, hvor alt tilsyneladende lukker kl. 20 om aftenen. Men vi nåede at få aftensmad for anden gang og fik derefter en god nats søvn i en meget rummelig hytte med plads til 6 personer.

Formiddagen derefter blev brugt på en solid omgang brunch, gåtur langs strandpromenaden, samt træning i kørsel i venstreside for mit vedkommende, der modsat Niklas ikke tidligere har prøvet at køre i venstre side af vejen. Til de af jer som endnu ikke har stiftet bekendtskab med vestreside kørsel, kan jeg oplyse, at det er ganske uvant at skulle skifte gear med venstre hånd og at blinkeren er i højre hånd, mens vinduesviskeren modsat er i venstre hånd. Man bliver lidt højre/venstre forvirret, så forhåbentligt starter det ikke forfra igen, når vi er kommet tilbage til Danmark

I går, fredag den 19. November, ankom vi til Town of 1770, som er opkaldt efter det år da kaptajn James Cook, som den første brite gik i land i Queensland. Meget passende har vi derfor valgt at bo i en cabin i Captain Cook Holiday Village, hvor der ifølge Lonely Planet skulle hoppe adskillige kænguruer rundt, men indtil videre har vi nu kun set fugle i træerne samt rigtig mange kalkuner, hvilket er et yderst almindeligt syn i Queensland.

Aftenen i går blev brugt på at se nærmere på området, så vi gik ned til stranden og marinaen og spiste aftensmad. I nat begyndte et forfærdeligt regnvejr, som desværre har varet hele dagen. Heldigvis havde vi planlagt at skulle begynde dagen med at vaske tøj, og derefter fik vi planlagt vores videre rejse nordpå til Cairns. Vi booker overnatningsstederne efterhånden som vi kommer frem, men det er bedst at have gjort det nogle dage i forvejen, da man ellers kan risikere at det ønskede hotel, guesthouse eller hostel har alle dobbeltværelser optaget.

I eftermiddags benyttede vi regnvejret til at besøge et lille museum jeg gerne ville se, da the Miriam Vale Historical Society Museum bl.a. havde uddrag fra Captain Cooks dagbøger såvel som aboriginals nedfældede oplevelser af det første møde med Captain Cook i Queensland. Min interesse for historie og fremmede folkefærd fornægter sig ikke, og da jeg i 2003 skrev bacheloropgave om mødet og de positive relationer mellem pelshandlere/opdagelsesrejsende og de indfødte i nordvest Amerika, var det et kærkommen gensyn med Captain Cooks dagbøger.

Sidst på eftermiddagen trodsede vi regnen og blæsten og kørte op til det yderste af Josephs Banks Conservation Park for at gå en tur. Et smukt sted og det er altid fascinerende at kigge på de voldsomme bølger, der slår imod klipperne nedenfor. Jeg holder mig dog altid på behørig afstand af klippekanten – ikke noget med at snuble og falde 100 meter ned!

I morgen tidlig kører vi af sted til Airlie Beach, hvorfra vi den 22.-23. November tager på en to dages bådtur rundt til Witsunday Islands. Fra båden kan vi snorkle i koralrevet og ellers kommer vi i land på de forskellige øer, der byder på mange skønne oplevelser.

Den 23. November om aftenen kører vi til Eungella Holiday Park, hvor vi skal bo tæt ved Eungella Nationalpark, der er et af de bedste steder af se Platypusses, og derudover er der mange skildpadder og fugle.

Den 24. November om eftermiddagen kører vi videre til Townville, hvor vi har booket tre overnatninger i et guesthouse, så vi har tid til at opleve byen, se Harry Potter 7 og komme et smut til Magnetic Island.

Den 27. November om morgenen kører vi op til Cairns, der er vores sidste destination. Før vi atter sætter kursen mod Danmark og en 36 timers rejse den 29. November, skal vi dog først opleve lidt af Cairns samt på en bådtur til Green Island. Men de sidste oplevelser må I høre om en anden gang. Der er nu kun 10 dage til Niklas og jeg er tilbage i Danmark, og det virker surrealistisk at vi nærmer os den 1. December, her i ”sommer” varmen. (Dog ikke mere surrealistisk end at jeg har købt en juleCD med gamle juleklassikere, som jeg allerede har hørt på min Ipod, men nu har jeg jo også altid været lidt af en julefreak).

Vi glæder os til at se jer alle sammen igen, og ikke mindst vores kat Silver

På gensyn i Danmark, Norge eller hvor i verden I bor ?

Vi har vedhæftet et alsidigt sortiment af billeder, der viser et udpluk af vores oplevelser. God fornøjelse

Knus og kærlig hilsen fra

Christina & Niklas

PS) I er meget velkomne til at videresende e-mailen til venner, familiemedlemmer og kollegaer, som vi ikke har e-mailadresserne til her på ferien.

PPS) Pga. manglende internetdækning er denne mail sendt med en dags forsinkelse.

Kære alle

Her kommer en rejseberetning fra Hong Kong og Sydney:

Niklas og min månedslange ferie begyndte i søndags (den 31. oktober) med, at
vi kl. 9 om morgenen tog en taxi til Esbjerg Banegård, så vi nåede toget i
god tid. Efter de obligatoriske forsinkelser fra DSB pga. sporarbejde og
andre forhindringer, nåede vi kun 30 min forsinket frem til Kastrup
Lufthavn, hvor vi skulle med flyet til Hong Kong via en mellemlanding i
London.

Flyveturen forløb fint, selvom det var en laaang tur, men jeg fik set et par
film, samt afprøvet diverse måder, man kan sidde og ligge i et flysæde på
Economyclass.

Undervejs havde jeg også bemærket, at min krop som sædvanlig i begyndelsen
af mine ferier, havde fået et mindre breakdown, men da dette mere er reglen
end udtagelsen, tænkte jeg ikke nærmere over, at jeg var blevet lidt syg.
Dette skulle jeg imidlertid blive gjort meget opmærksom på ved ankomsten til
Hong Kong.

I Hong Kong hersker der nemlig lov og orden, og tilsyneladende er der et
departement for selv vanding af træer og endda de mindste skrænter har fået
en gul plade med et registreringsnummer. På samme måde bliver de indrejsende
personers helbred tjekket nidkært, hvilket i første omgang sikres ved
varme/feber detektor, der ved varmeskanning viser, hvis der er nogle
personer, der har feber, når de ankommer til landet. Dette vidste jeg
imidlertid ikke, så stor var min forundring, da jeg på vej fra flyet ind i
Hong Kongs lufthavn bliver stoppet af en mand i kittel og med maske for
ansigtet, der insisterer på at måle min temperatur i ørene. Han konstaterer,
at jeg har feber (hele 37,8) og derfor ikke uden videre kan tillades adgang
til Hong Kong i tilfælde af smittefare. Jeg beordres straks at tage en
ansigtsmaske på, og følge med en sygeplejerske. Det viser sig, at jeg skal
tale med en læge og jeg skal svare på en masse spørgsmål, så de kan få
udfyldt nogle papirer om min sundhedstilstand. Heldigvis klarer jeg frisag,
og får lov til at rejse ind i landet sammen med Niklas.

Faktisk nærer jeg en stor respekt for effektiviteten i Hong Kong lufthavn og
Hong Kong generelt, og når man tænker tilbage på, at det var i Hong Kong, at
Sars epidemien først brød ud i november 2002 og i løbet af kort tid dræbte 3
civile samt en læge, forstår man godt, at de med alle midler forsøger at
undgå en epidemi igen. Fodring og kontakt med frie fugle er derfor forbudt.
Et påbud jeg imidlertid ikke kunne holde, men jeg blev da heldigvis ikke
pågrebet og sat bag lås og slå for at fodre en gråspurv med kage på en cafe
J

Bortset fra en lidt skrantede helbredstilstand, (der også fik medført, at
den mand som skulle tjekke mit pas samt indrejsepapirer til Sydney tre gange
spurgte mig, om jeg havde tuberkulose!) har Niklas og jeg indtil videre haft
en fin ferie med mange gode og spændende oplevelser.

I Hong Kong nåede vi bl.a. i zoologisk og botanisk have, hvor dyrene til min
store glæde havde det rigtig godt, og der var ansat adskillige personer til
at passe dem. Desuden var der gratis adgang som et tilbud fra offentligheden
til alle indbyggere og besøgende i Hong Kong. Måske Kultur og Fritid i
Esbjerg Kommune også skal varetage en zoo på et tidspunkt? I så melder jeg
mig frivilligt til at passe dyrene

Tirsdag nåede Niklas og jeg også at tage bjergtoget op til The Peak, som er
det højeste punkt i Hong Kong med en fantastisk udsigt, og dejlig ren luft,
som en kærkommen afveksling til Hong Kongs hektiske byliv med meget bilos.
Derudover var vi på markedet for at købe kopitasker, hvor det var
obligatorisk at prutte om prisen, som det i øvrigt lykkedes mig at få ned
med 50 %.

I onsdags skulle vi have været en tur ud til en lille fiskerlandsby, men
Niklas have glemt at trykke på gem på sin Iphones alarmklokke, så vi vågnede
først omkring 10.30, da rengøringsdamerne forsøgte at komme ind på vores
hotelværelse. En hurtig ændring i planerne og vi tog i stedet af sted til
Hong Kong Heritage Museum, der helt klart også var et besøg værd. Aftenen
gik med galopløb på Sha Tin væddeløbsbane i selskab med Markus, en af Niklas
mange fætre, der i øjeblikket er i Hong Kong for at skrive på et ph.d.
projekt. Jeg lod være med at spille på nogle af hestene, men det var et
spændende studie at iagttage adfærden hos de personer, som gik op i
væddeløbet med liv og sjæl. Der er en helt speciel stemning før et løb går i
gang og hestene er kommet på plads i startboksene. Ved flere af løbene måtte
der desuden målfoto til for at afgøre hvilken hest, der havde været et
mulehår længst fremme over målstregen.

Dagen efter, i torsdags, gik rejsen sidst på dagen til Sydney. Først nåede
vi dog at strække benene i Kowloon park, selv om det begyndte at regne, så
det var en lidt blandet fornøjelse. Desuden tankede vi op på Pacific Coffee
Company, der er et af de få steder i Hong Kong, der serverer almindelige
vestlige sandwichs, kage, og drikkevarer.

Jeg mærker en tydelig uoverensstemmelse mellem min egen og kinesernes
definition på mad. Kineserne har tydeligvis et mere bæredygtig og mindre
fremmedgjort forhold til spisningen af det hele på alle dyr. Så man kan både
få serveret fiskehoveder eller kyllinger og ænder mv. med hovederne og alt
skindet på. Eller hvad med indbagte grisetæer og kyllingetæer? Efter et par
mislykkedes forsøg med at spise på lokale asiatiske restauranter, var der
derfor næsten tale om hamstring fra Pacific Coffee Companiet.

Heldigvis går jeg dog en lys fremtid i møde. Her i Sydney kan man nemlig få
almindelig morgenmad, der hverken indeholder risnudler med fiskeboller eller
blodigt og uigenkaldeligt kød. Det eneste kinesiske mad, jeg indtil videre
er blevet glad for er deres the, hvilket i øvrigt er meget heldigt, da the
serveres ved samtlige måltider

Mht. tidsforskellen mærkes det i øvrigt tydeligt, at der er omkring 10
timers forskel mellem Sydney og Esbjerg. Vi var næsten kommet over vores 7
timers jetlag fra Esbjerg til Hong Kong, da vi i går morges (fredag) ankom
til Sydney og fik lagt endnu tre timer oveni. Fredag bar derfor præg af
træthed, hvilket selvfølgelig også kan skyldes manglen på søvn. Man sover
ikke særlig godt i et tætpakket fly, så det bliver helt sikkert bedre efter
en god nats søvn i en seng.

Vejret i Sydney lever i disse dage ikke op til forventningerne og de lokale
går også rundt og fryser. Normalt plejer der at være omkring 25-26 grader,
men de sidste par dage har der kun været 15-18 grader og regn. I morgen
bliver ikke bedre, men i morgen og mandag skulle der ifølge vejrmeldingerne
blive godt vejr med solskin og 20-25 grader. så det glæder vi os meget til J

På den positive side er vi ikke blevet forbrændt af solen, og der er stadig
rimelig stor sandsynlighed for solskinsvejr langs Great Barrier Reef mellem
Brisbane og Caines.

På trods af manglen på energi i går nåede vi dog alligevel at gå rundt i
Sydney og spadserede i Royal Botanic Gardens samt Hyde Park. Desuden fik vi
set Operahuset og Niklas købte billetter til os til Arabian Nights, som vi
har været inde og se kl. 14 her i eftermiddag. Heldigt at vi kunne få
billetter med så kort frist og det har været en perfekt inde aktivitet på en
regnvejrsdag samt en meget passende ”før” fejring af min 30 års fødselsdag i
morgen J

Mærkeligt at fylde 30, men jeg vænner mig nok til det

De øvrige aktiviteter i dag har først og fremmest været sightseeing og
shopping. Der er nogle seriøs fede butikker i Sydney, men jeg bliver
desværre nødt til at begrænse mig pga. at det bliver svært at presse flere
ting ned i min kuffert. Niklas fik købt adskillige gadgets i Apple butikken,
mens jeg nøjedes med at købe en Australian Sweatshirt med en kænguru på. Jeg
var dog stærkt fristet til at købe et par rigtig flotte kjoler og nogle seje
sandaler men jeg holder stand endnu.

I morgen er endnu ikke planlagt i nøje detaljer, men en tur til Taronga Zoo
Park for at besøge bl.a. næbdyrene er et kvalificeret bud. En anden mulighed
er vi tager til Ku-Ring-Gai Chase National Park, der skulle have et rigt
dyreliv, her i blandt en koloni af koalaer J

Mandag skal vi skifte til et andet hostel, og derudover besøger vi enten det
store Akvarium eller Australien Museum, som er Australiens største
naturhistoriske museum.

Tirsdag tager vi på en guided udflugt til Blue Mountains, før vi onsdag
morgen atter sætter os ind i et fly og rejser videre til Brisbane.

Jeg har vedlagt nogle billeder til at illustrere rejseberetningen. Og ja –
beklager længden på rejseberetningen, men detaljerigdom er nu engang en del
af min personlighed.

Anden del af rejseberetningen forventes at komme om et par uger, undervejs
mellem Brisbane og Caines.

Jeg håber, at I alle har det godt.

Mange venlige hilsener fra Christina